Dressed for Roxette spiller i Spilledåsen
Kulturforeningen Spilledåsen inviterer til koncert med Danmarks bedste Roxette tribute band. Hvem husker ikke Roxettes mange gode numre?
Onsdag den 31. januar klokken 20:00 giver Danmarks bedste Roxette tribute band, ‘Dressed for Roxette‘ koncert hus Kulturforeningen Spilledåsen, der holder til i Snurretoppen på Algade 32 i Store Heddinge.
’Dressed For Roxette’ er Danmarks og måske også Nordens bedste Roxette tribute band. Med soundtracks fra de farverige 90’ere og høje hår, tager ’Dressed For Roxette’ dig med på en nostalgisk rejse tilbage til tiden hvor dit kæreste eje var din walkman og du brugte dine eftermiddage på at spille luftguitar på dit værelse.
’Dressed For Roxett’e giver dig lysten til at spole kassettebåndet tilbage igen og igen for at skråle med på ’The Look’ og ’Dressed for Success’ – akkurat som du gjorde det, da du var teenager og Beverly Hills 90210 dikterede din tøjstil. Bandet får dansegulvet til at koge og sørger for at du svæver derfra på en sky af en nostalgisk og fed 90’er eufori, så frem med hårbørsten – det musikalske lydniveau og håret er nemlig sat, når Danmarks bedste Roxette tribute band går på
Billetter kan bestilles nu på www.spilledaasen-stevns.dk eller billettelefon 30 57 19 99 torsdage og søndage mellem 16.00 og 19.30
Billetter kan også købes hos:
- Kop & Kande, Algade 12, Store Heddinge, tlf.: 56 50 20 02
- Staxen Bøger og Papir, Hovedgaden 56, Hårlev, tlf.: 56 28 60 77
Medlemskab koster 50 kroner for et år. Det kan købes her.
Kommentarer