Er du årets superbedste?
Tænk hvis årets superbedste kommer fra Stevns.
Børneulykkesfonden vil for tredje gang kåre Årets Superbedste, og derfor leder de efter nominerede.
Er din bedste den bedste, er det nu, du skal indstille ham eller hende.
Børneulykkesfonden hylder bedsteforældre med prisen Årets Superbedste. Prisen gives til en bedsteforælder, der ikke alene skaber tryghed og glæde, men også gør en ekstra indsats for at skabe og inspirere til en aktiv hverdag for sine børnebørn.
Vi lever i en travl hverdag, hvor vi ikke altid tænker over, hvilken betydning det har for os, at bedsteforældre kan træde til og skabe tryghed for deres børnebørn. Disse bedsteforældre skal hyldes med deres helt egen pris for at være gode forbilleder for deres børnebørn og inspirere dem til en mere aktiv hverdag.
Blandt dommerne er Hilda Heick, som selv er bedsteforælder.
– Bedsteforældre siger ofte, at børnebørn er livets dessert, og vi mener det, for vi elsker de kære unger ubetinget, siger Hilda Heick.
Den endelige kåring foregår på Plænen i Tivoli den 27. maj, og alle, der deltager, får besked den 13. maj. Se mere på www.superbedste.dk.
Kommentarer