Du kan blive bedre til at undgå madspild med Hårlev Brugsforening
Hårlev: Deltag i Hårlev Brugsforenings generalforsamling mandag 26. marts og lær hvordan vi alle bliver bedre til at stoppe madspildet på 63 kg. per dansker årligt
Generalforsamlingen finder sted i Hårlev Hallen mandag den 26. marts klokken 19. Adgangsbilletter kan mod forevisning af medlemskort til Hårlev Brugsforening og et depositum på 20,00 kr. afhentes i butikkens kiosk.
En ny rapport fra FDB viser, at danskerne hvert år smider mad i skraldespanden for 16 mia. kr. Det svarer til 63 kilo mad pr. dansker. Og tendensen er stigende. Alligevel opfatter vi ikke os selv som ’madspildere’.
Hårlev Brugsforening har derfor bedt Signe Didde Frese FDB`s specialkonsulent for Miljø og klima om, efter selve generalforsamlingen, at komme og fortælle os forbrugere om, hvordan vi undgår det store madspild til gavn for vor pengepung og for vort miljø.
Efterfølgende vil der blive serveret en lille let anretning, oplyser formanden Hanne Jacobsen.
Kommentarer