Store Heddinge

Dyrere at parkere ved Højeruplund

hoejerup_gamle_kirke

Højerup: Selskabet Højeruplund, der administrerer P-pladsen i Højerup, har sat P-prisen op.

Det er blevet dyrere at parkere på P-pladsen mellem den gamle kirke og Stevns Museum i Højerup.

Selskabet Højeruplund, der administrerer parkeringspladsen, har måttet investere i et helt nyt betalingsanlæg.

Det tidligere betalingssystem var koblet op på mobilnetværket. Det betød, at hvis der var mange gæster, der brugte deres mobiltelefoner, så kunne man ikke betale for parkering. Det nye system er koblet op på Østsjællands Museums bredbånd fra Seas og på sigt bliver det muligt at betale med Mobilepay.

I den forbindelse har selskabet valgt at indføre nye P-takster. Mellem klokken 10 og 16.30 koster det nu 40 kroner, Hvis man ankommer efter klokken 16:20 er prisen sat bed til 20 kroner. Priden har hidtil været 30 kroner døgnet rundt.

– Derfor regner vi ikke med at komme til at tjene mere, men vi har fået et fremtidssikret system, som er langt mere brugervenligt. Der skulle ske noget, da det gamle system bestemt ikke var en optimal løsning, lyder det fra Bo Henriksen fra selskabet Højeruplund. Det skriver Dagbladet.

Det nye anlæg møder de besøgende med en trykbare skærm, der også kan anvendes som reklamesøjle for arrangementer i området. For eksempel vise informationer om de guidede rundvisninger.

Man kan fortsat købe at årskort for 100 kroner.

Kommentarer