Dyrlægen er gæst i studiet på SLR på fredag
Store Heddinge: På fredag er Bjarne Østergaard Rasmussen gæst i ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokal Radio
Fredag den 28. juni er dyrlæge og kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Østergaard Rasmussen (V) gæst i radioprogrammet ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokal Radio.
Bjarne Østergaard Rasmussen vil blandt andet kommentere nogle af punkterne fra det seneste møde i kommunalbestyrelsen samt nogle af de øvrige aktuelle lokale nyheder. Han vil desuden spille noget musik, som han selv har taget med.
Lytterne kan ringe til studiet med spørgsmål til Bjarne Østergaard Rasmussen på telefon 5650 3422, direkte – og uden censurerende mellemled.
Stevns Lokal Radio, der sender på 107.8 FM, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender fra Store Heddinge på Stevns. Senderadius er ca. 10 kilometer. Arbejdet varetages af omkring 20 frivillige, ulønnede medarbejdere. SLR sendte første gang torsdag den 1. september 1983.
Udsendelsen kan høres på Stevns Lokal Radio, på 107.8 FM, fredag den 28. juni mellem klokken 17 og 18.
http://www.stevnslokalradio.dk/
Kommentarer