Efterskolernes Dag på Gymnastikefterskolen Stevns
Gymnastikefterskolen Stevns holder åbent hus til Efterskolernes Dag
søndag den 26. september kl. 13-17.
Dette sker sammen med resten af landets efterskoler.
Taknemligheden er stor hos forstander Carlo Mathiasen og resten af
skolens lærer og elever over, at vi nu igen kan åbne dørene og fylde skolen
med gæster udefra. “Det betyder virkelig meget for os, at vi nu igen kan
have gæster i huset. Energien og stemningen på skolen mærkes
allerbedst ved at besøge os og opleve stedet. Forberedelserne til den
traditionsrige og stemningsfuldte dag er i fuld og vi glæder os helt vildt”
udtaler forstander Carlo Mathiasen.
Flere vælger efterskole
Til trods for en lang periode med Corona og usikkerhed har 2021 endnu
engang vist sig at være et rekordår for efterskolerne. Hele 31.745 elever
er i dette år startet på efterskole. De søger alle det helt særlige liv, som
efterskole, kan give en.
Besøg os på Stevns
Har du interesse indenfor en af vores linjer TeamGym, Fodbold, Spring,
Rytme eller Dans og er du klar på at være en vigtig brik af vores
opvisningsprogram og tage del i et forpligtende fællesskab, så er
Gymnastikefterskolen Stevns bestemt et besøg værd. Vi tilbyder også 4
spændende fokusfag Friluft, Grand Prix, Powertumbling og Art&Design
samt en masse fede valgfag.
Vi vægter høj faglighed i undervisningen uanset om det er boglige eller
fysiske fag. Vi har desuden stor fokus på udvikling og dannelse af den
enkelte elev. Dette giver beviseligt større chance for at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Arrangementet varer fra kl. 13.00-17.00. Her er der mulighed for
rundvisning på skolen af den nuværende årgang, en snak med elever og
lærer, grill i gården, opleve efterskolelivet og ikke mindst se uddrag af
fysiske timer samt masser af andre aktiviteter dagen igennem.
Programmet ligger på vores hjemmeside. www.gymnastikstevns.dk
Forstander Carlo Mathiesen og resten af skolens medarbejdere og elever
glæder sig til at tage imod alle på dagen.
Kommentarer