Ellen Hvidt Thelle stopper i Stevns Kommune
Stevns Kommunes direktør for områderne Arbejdsmarked, Teknik & Miljø samt Erhverv, Fritid, Kultur & Turisme, Ellen Hvidt Thelle, har fået nyt job og stopper derfor i Stevns Kommune med udgangen af juli måned.
Ellen Hvidt Thelle fortsætter i stedet som direktør i Egedal Kommune.
– Vi er kede af, at samarbejdet med Ellen stopper nu, men ønsker hende alt mulig held og lykke på den videre færd. Nu forestår en proces her i Stevns, hvor vi skal afklare vores fremtidige organisering, og det ser jeg frem til, lyder det fra Henrik Nielsen, kommunaldirektør i Stevns Kommune.
Kommunaldirektør, Henrik Nielsen er kontaktperson for områderne Arbejdsmarked, Teknik & Miljø samt Erhverv, Fritid, Kultur & Turisme i overgangsperioden.
Kommentarer