En formidabel fodboldweekend for Rødvig G&I
Rødvig: Rødvig G&I havde to hold med ved landsmesterskaberne, som blev spillet i den forgangne weekend
Alle ungerne fra årgangene 02 og 04 havde en rigtig god oplevelse både på og uden for banerne ved det store stævne, hvor alle seks haller i Fredericia Idrætscenter var i brug.
02’erne var tre sekunder fra at ende som nummer tre og få bronzen i hus, men måtte sekunder før tid i den sidste kamp se et drømmehug gå i mål og drømmen om medaljer briste. 02’erne spillede en gennemført flot turnering, og de gav de mange medrejsende tilskuere en medrivende oplevelse. Og en plads som nummer fire ved LM er mere end anerkendt.
– Rødvigdrengene årgang 02 gjorde det igen. Kæmpede så det slog gnister og satte dermed atter Rødvig på Danmarkskortet med en flot fjerdeplads, som holdets træner Ralf Hansen siger.
04’erne mødte overmagten lørdag og blev forvist til B-grundspillet søndag. Med en sejr og et nederlag her spillede de sig på ikke i B-finalen ligesom sidste år.
– Men alle kæmpede, det de kunne og havde lært, hele vejen igennem turneringen. De gav aldrig op og spillede med – også i modgang. Spillerne viste en rigtig flot moral, siger Rødvig-træner Erik Nielsen.
Lørdag aften var alle de over 1.000 deltagere ved meterskabet i svømmehal sammen. Og der blev knyttet mange nye venskaber mellem deltagerne fra hele landet ude på de tre skoler i Fredericia, hvor de mange fodboldspillere var indkvarteret.
Foto: Rødvigs G&I’s årgang 02
Kommentarer