Strøby Egede

En rød ballon over Vallø Strand

ballon_valloe_strand

Strøby Egede: To lokale SF’ere forsøgte i lørdag at anskueliggøre hvor højt det nye byggeri ved Vallø Strand bliver

Lørdag den 7. februar kunne forbipasserende se en rød ballon svæve over Vallø Strand. Den var sendt op af den to lokale SF’ere Michael Graakjær og Hans Chr Rasmussen, der ønskede at anskueliggøre hvad forslaget for en ny lokalplan vil betyde for Strøby Egede.

Ifølge den nye lokalplan må bygningerne på Stevnsvej 3, Vallø Strand maksimalt være 11 meter høje. Men hvis bebyggelsen opføres med parkering i stueetage må bygningerne være 12 meter høje og enkelte dele være op til 17 meter høje.

Læs også: Nybyggeri på Vallø Strand op til 17 meter højt

Selvom vinden drillede, viser den røde ballon på fotoet, cirka hvor højt det nye byggeri bliver.

– Der er et forslag om at må bygge op til 18 m, hvilket er helt vanvittigt i et område der mest ligner et villakvarter. Det forsøgte vi at markere med en rød ballon. Selv om snoren er meget på skrå, viser billedet, at 18 meter er meget højt, skriver Hans Chr Rasmussen på SF Stevns facebook-gruppe.

– Vi kender ikke arkitekturen, men lur os, om det ikke bliver en betonkolos. Tænk på, at det gamle badehotel er cirka 11 meter høj. Det virker forkert at ændre en lokalplan blot for at tilfredsstille en investors profithunger. Han kendte jo lokalplanen, da han købte. Men der er måske nogen der i forbindelse med salget har lovet ham noget?, skriver Hans Chr Rasmussen.

Kommentarer