Rødvig

En streg i kridtet kommer til Rødvig

Hele-banden

Rødvig: Stevns Amatør Scene kommer til Rødvig med årets vinterrevy: En streg i kridtet

Torsdag den 26. og lørdag den 28. februar kommer Stevns Amatør Scene til Rødvig med årets vinterrevy: En streg i kridtet

Rødvig Borgerforening, Restaurant Harmonien og Rødvig Kro er gået sammen med Stevns Amatør Scene for at få vinterrevyen på besøg.

Læs også: Stevns Amatør scene turnerer med vinterens revy

Forestillingen spilles i salen på Harmonien, men der er mulighed for at kombinere billetten med spisning enten på Restaurant Harmonien eller Rødvig Kro.

– I Rødvig Borgerforening er vi rigtig glade for at det er lykkedes at fået dette samarbejde i stand og der på denne måde også sker noget festlig og sjovt i Rødvig i vinterhalvåret, det er jo også en stor fordel at det er lokale kunstner som også har taget udgangspunkt i livet på Stevns, udtaler Rita Siig fra
Rødvig Borgerforening og fortsætter:

– Vi har smugkigget i programmet og set at der også er et nummer der hedder: Nyt fra Borgerforeningen og vi er naturligvis spændte på hvad det mon kan være.

– Ud fra de billeder vi har set fra prøverne bliver det en meget underholdende revy, afslutter Rita Siig.

Rødvig Kro serverer begge dage en lækker tre-retters menu inklusive billet for 350 kroner. Menuen består af:

  • Cremet laksesalat med radise crudité, kiksecrumble og karse.
  • Kalvemørbrad med svampesauce og rustik kartoffel samt årstidens grøntsager
  • Chokolade fondant, marinerede bær og is.

Billetterne sælges på billetto.dk – klik her for torsdag den 26.

– og klik her for lørdag den 28.

Restaurant Harmonien serverer torsdag fra klokken 17:00 svinekam stegt som vildt med waldorffsalat, halve æbler m/gele, kartofler og vildtsauce for 199 kroner inklusive billet. Billet kan købes på billetto.dk.

Lørdag fra klokken 18:00 består menuen af buffet med fisk og skaldyr, to slags kød, lækker salater, brød og smør for 295 kroner inklusive billet. Billet kan købes på billetto.dk

På linkene herover kan man også købe billet alene, den koster 100 kroner.

Dørene til salen åbnes 19:45 og forestillingen starter klokken 20.

Kommentarer