Store Heddinge

Engvolden 2 ved Frøslev sendt på tvangsauktion

engvolden_2

Store Heddinge: Boet efter Frank Nolin har sendt ejendommen Engvolden 2 ved Frøslev på tvangsauktion.

Ejendommen Engvolden 2 beskrives som et fritliggende enfamilieshus beliggende i landzone, ved ved grusvej med udsigt ud over markerne. Ejendommens samlede boligareal udgør 108 m², hvoraf 60 m² er i stueplan og 48 m²er tageetage.

Huset, der er fra 1900, er under ombygning og trænger til væsentlig istandsættelse. Ejendommen fremstår indvendigt med rå vægge i både stueplan og på 1. sal, og gulvet er gravet delvist op. Der er intet køkken i ejendommen. I badeværelset er der klinker på væggene, og badeværelset er ikke funktionelt. Taget er fibercement og der mangler plader.

Der er vedtaget en spildevandsplan, der vil ændre ejendommens afløbsforhold og der forligger påbud om forbedret rensning.

Grunden er på 1.001 m². Ejendomsværdien er sat til 390.000 kroner, heraf grundværdi 283.000 kroner.

Ejendommen kan ses på tvangsauktionssiden.dk

Ejendommen kan besigtiges den 27.10.2015. Tilmelding foretages på tvangsauktionssiden.dk.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 3. november klokken 11:30 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer