Rødvig

Enhedslisten afholder brunchmøde på Børsen

Enhedslistens Stevns’ kandidater til kommunalvalget inviterer på kaffe, ostemad og en lille skarp på Børsen i Rødvig.

Lørdag den 22. april klokken 10 afholder Enhedslisten et brunchmøde i Rødvig Havn. Nærmere bestemt ’på Børsen’ ved Fiskerihavnen 6-8.

Kvotekonger? Fiskekvoter? Lokale arbejdspladser? Liv i havnene? Spørgsmålene omkring fiskeri og havne står i kø for tiden.

Enhedslistens lokale kandidat, Lene Vestergård, byder velkommen. Herefter vil Enhedslistens fiskeri- og fødevareordfører i Folketinget, Søren Egge Rasmussen, vende de seneste dilemmaer og mærkværdigheder omkring fiskeripolitik.

Han fortæller om Enhedslistens holdninger. Hvem ejer fiskene? Er friske fisk et overstået kapitel? Hvis ansvar er det, at der også er fisk til næste generation?

Noget er gået helt i fisk!

– Vi håber mange har lyst til at bidrage til en diskussion af disse vigtige spørgsmål. Vigtige, ikke mindst for livet i Rødvig. I Enhedslisten vil vi gerne have synspunkter med fra de, der mærker politikken på egen krop, siger Lene Vestergård og afslutter:

– Vi ser frem til at få en god diskussion om fiskeriet i Rødvig Havn.

Kommentarer