Rødvig

Enhedslisten bakker op om erhvervsfiskerne

saeler-Roedvig

Rødvig: Erhvervsfiskerne bakkes nu op af Enhedslisten, der ønsker at regulere antallet af sæler og erstatte fiskernes tab

Erhvervsfiskerne på Stevns, i Kattegat og ved Bornholm har længe beklaget sig over, at den voksende bestand af gråsæler spiser fiskene i nettene og ødelægger garn. De voksende bestanddele af sæler betyder samtidigt et markant fald i biodiversiteten og der er nu så mange sæler at arter uddør på grund af sælernes voldsomme udnyttelse af naturen.

– Problemet er steget markant de senere år. Sælens udbredelse hænger ikke sammen med, at politikerne taler så meget om, at man skal bevare erhvervsfiskerne og især kystfiskeriet, siger siger 1. næstformand i Danmarks Fiskeriforening Kim Kær Hansen fra Stege ifølge Ritzau.

Læs også: Fiskere vil have lov til at skyde sæler

Enhedslistens ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri Per Clausen ønsker derfor at indføre en kontrolleret regulering af de danske sælbestande. Og han understreger at der bør ydes erstatning til de fiskere, der bliver ramt særligt hårdt på deres erhverv.

Per Clausen bakkes op af flere anerkendte forskere.

– Vi har haft begrænsede problemer tidligere, men det ser ud til at have vokset massivt her de senere år – specielt de steder, hvor vi ved der er gråsæler omkring Bornholm og Stevns. Der er nogen steder, hvor det tilsyneladende ikke kan betale sig at sætte garn og liner mere, fordi sælerne ødelægger fangsten, siger Anders Galatius, der er forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, til TV2 Bornholm.

– Det mest anstændige vil være at lave en fornuftig jagt på de her sæler af nogen, som er skrappe til det, siger sælekspert Thyge Jensen til TV 2. Ifølge Thyge Jensen er der nu mellem 15.000 og 20.000 danske sæler.

– Danmark er et af de få EU-lande, der ikke yder erstatning for tab og skader på fisk og redskaber, siger Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua i Silkeborg og forfatter til bogen “Human – wildlife conflicts in Europe”. Han fortsætter:

– Jeg er tilhænger af regulering også af sæl, da vi forvejen regulerer næsten alt i naturen. Ellers må man kaste håndkædet i ringen og sige, at vi opgiver fiskeriet, og så må arterne regulere sig selv.

Enhedslistens ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri Per Clausen vil diskutere sælerne med fødevare- og miljøministeren efter sommerferien.

Kommentarer