Hårlev

Enhedslisten Stevns inviterer til inspirationsmøde

Christian_Juhl

Hårlev: Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl, MF indleder et inspirationsmøde på Mødestedet i Hårlev

Onsdag den 18. september inviterer Enhedslisten Stevns inviterer til inspirationsmøde i Mødestedet Hårlev, hvor ligesindede kan komme med idéer og forslag til det kommende arbejde i kommunalbestyrelsen.

– Vi ønsker at komme i kontakt med borgere med meninger, der på et eller flere områder ligger tæt på Enhedslisten, men som af forskellige grunde ikke ønsker at melde sig ind i partiet, udtaler Sejer Folke, kontaktperson for Enhedslisten Stevns, og fortsætter:

– Hvad enten man ser sig selv som miljøaktivist, faglig aktiv, græsrod eller blot ”generelt venstresnoet,” så er man velkommen til at komme og give os idéer og inspiration til vores fremtidige arbejde i kommunalbestyrelsen.

Enhedslisten Stevns lavede allerede i april et lokalt valgprogram, som kan ses på stevns.enhedslisten.dk.

– Vores valgprogram bygger naturligvis på Enhedslistens idégrundlag; men vi ser os også som et parti, der vil og skal have forbindelse til folk udenfor det organiserede parti. Vi håber, at rigtigt mange vil dukke op og inspirere os, slutter Sejer Folke.

Inspirationsmødet indledes af Enhedslistens folketingsmedlem, arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl. Han vil især lægge vægt på de problemer og udfordringer, der er i en lille landkommune som Stevns.

Mødet foregår onsdag den 18. september klokken 19.00 i Mødestedet, Bredgade 1, Hårlev.

Kommentarer