Store Heddinge

Er valgplakaterne lovlige?

Til det kommende kommunalvalg 2017 bruges der valgplakater, mange valgplakater. Men opfylder de lovmæssige krav? Langt fra alle.

Indsendt af Bjørn Billstrøm, Algade 2, 4660 Store Heddinge.

Det lader til at de opstillede ikke har læst alle retningslinierne fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Mange af de ophængte valgplakater opfylder ikke kravene med information om de ophængte.

Plakaterne skal indeholde: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Det gælder enten på personer eller på partiorganisationer.  Disse krav er udfærdiget 21. feb. 2017, altså i god tid inden plakaterne er leveret til fremstilling.

Flere steder er der også opstillet valgplakater i vejrabatten, hvor den tilladte hastighed er 70 km/h eller derover. De må opstilles, der hvor hastigheden max må være 60 km/h.

Dette er ikke ment for at hænge nogle ud, men iver og kreavitet kan tage overhånd. De som ønsker at blive folkevalgt, skal vel også følge landets love.

Faktaboks fra ØIM:

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende. Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.

Må ikke i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.

kilde: oim.dk

Kommentarer