Rødvig

Erhvervsrådet indbyder håndværkere til møde

restaurant_laterna_roedvig

Rødvig: Stevns Erhvervsråd inviterer til netværksmøde for håndværkere om at få foden indenfor forsikringsbranchen

Tirsdag den 21. oktober fra klokken 18 inviterer Stevns Erhvervsråd til møde i Netværk for Håndværkere på Restaurant Lanterna i Rødvig.

Temaet er: Hvordan får man som håndværker foden indenfor forsikringsbranchen?

Forsikringsselskaberne er for mange håndværkere en drømmekunde, og på mødet kan de blive klogere på, hvordan det bliver dem, som forsikringskunderne ringer til, når deres skader skal udbedres.

På mødet deltager indkøbschef Torben Ørbæk fra Gjensidige Forsikring, der vil forklare, hvad det er forsikringsselskabet vurderer håndværkervirksomhederne på, når det skal lave aftale med dem.

Der vil også være oplæg af Jannick Bernth fra Scalepoint, der vil fortælle om, hvordan man kommer med i deres leverandørkatalog af håndværkere.

Endelig kan deltagerne møde adm. direktør Michael Hoff-Møller fra Egon Olsen & Søn, der deler ud af sine erfaringer med at være underleverandør til forsikringsselskaberne.

Da mødet holdes i samarbejde med Netværket SYD, vil der være gode muligheder for at styrke sit netværk og skabe nye kontakter. Netværket SYD er et professionelt netværk, der har til formål at sikre øgede handelsmuligheder i Østdanmark – særligt med fokus på Femern Bælt og andre store byggerier.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i arrangementet, der koster 150 kroner inklusive moms.

Man kan læse mere på www.stevnserhvervsraad.dk

Man kan tilmelde sig på place2book.com. Tilmelding senest søndag den 19. oktober.

Stevns Erhvervsråd inviterer til møde i Netværk for Håndværkere tirsdag den 21. oktober fra klokken 18 til 20.30 på Restaurant Lanterna i Rødvig.

Program
18.00 Velkomst og introduktion
18.05 Dagens ret fra Restaurant Lanterna
18.30 Krav til samarbejdspartnere hos Gjensidige Forsikring v. Torben Ørbæk, Indkøbschef i Gjensidige Forsikring
19.00 Hvordan bliver man underleverandør til Scalepoint v. Jannick Bernth
19.30 Tips og tricks til at arbejde som håndværkstaksator for forsikringsselskaberne v. Michael Hoff-Møller, Egon Olsen og Søn  
20.00 Networking med præsentation af deltagerne
20.30 Tak for i aften

 

Kommentarer