Store Heddinge

Erhvervsrådet kårer årets virksomhed og iværksætter

aarets-virksomhed-og-ivaerk

Stevns Kommune: Stevns Erhvervsråd efterlyser årets virksomhed eller iværksætteren med ild i

Stevns Erhvervsråd vil hylde de virksomheder og iværksættere, der bidrager til kommunen med vækst, arbejdspladser og lokalt engagement.

Derfor kan borgere og erhvervsdrivende i Stevns Kommune nu indstille virksomheder til prisen som årets virksomhed eller årets iværksætter.

Vinderen bliver offentliggjort af Stevns Erhvervsråds bestyrelse i forbindelse med rådets generalforsamling d. 30 marts.

Sådan ser årets virksomhed ud

Årets virksomhed er geografisk placeret i Stevns Kommune, og har haft en levetid på tre år eller derover. Der bliver lagt vægt på en sund økonomi, og årets virksomhed oplever desuden stabil vækst, der resulterer i arbejdspladser. Samtidig er årets virksomhed en god ambassadør for kommunen, der bidrager med engagement, ansvarlighed, visioner og idéer.

Hvem er årets iværksætter?

Iværksætterens virksomhed er placeret i Stevns Kommune og må ikke være ældre end tre år. Virksomheden har opnået en vækst, der gør, at ejeren som minimum kan leve af virksomheden. Imedens er virksomheden bygget på stabil og innovativ forretningsidé, der kan fungere som forbillede for andre iværksættere.

Kender du vindervirksomheden eller iværksætteren, der fortjener at vinde?

Send en mail med dit bud til signe@stevnserhvervsraad.dk senest d.1 marts. Du skal angive følgende:

  • Dit navn.
  • Dit telefonnummer.
  • Din mail-adresse.
  • Hvilken af de to priser, du indstiller virksomheden til.
  • Navn på den virksomhed, du indstiller til prisen.
  • Navn på direktør/leder i virksomheden.
  • Telefonnummer eller mail til virksomhed.
  • Hvorfor du mener, at virksomheden bør vinde prisen? (giv gerne eksempler på, at virksomheden opfylder et eller flere af ovenstående kriterier)

For yderligere information kan man kontakte Signe Kjærbølling på signe@stevnserhvervsraad.dk og på telefon 2476 4001

Kommentarer