Samfund

Erhvervsrådets nye portal komtilstevns.dk lanceres tirsdag

Stevns Erhvervsråd lancerer tirsdag hjemmesiden komtilstevns.dk, som skal trække nye borgere og virksomheder til kommunen.

Tirsdag 28. november klokken 12 lancerer Stevns Erhvervsråd hjemmesiden komtilstevns.dk, som er led i en ny bosætningskampagne for Stevns Kommune.

På hjemmesiden komtilstevns.dk kan man finde billeder og historier, om hvor dejligt det er at bo i Stevns kommune. Det er også en side, hvor folk, der overvejer at flytte til Stevns, kan stille spørgsmål og finde svar. For eksempel: Hvor skal mit barn gå i skole? Hvor langt er der til nærmeste indkøbsmulighed? Hvor finder jeg den rette erhvervsgrund til min virksomhed?

Ideen er, at vise resten af Danmark alt det der gør Stevns Kommune attraktiv at bo i samt drive erhvervirksomhed. Meningen er at få indbyggerne selv til at fortælle om alle de muligheder for sjov, liv og virksomhed, der findes i vores dejlige kommune.

Læs også: Nyt initiativ fra erhvervsrådet: Kom til Stevns

Man kan hjælpe Stevns Erhvervsråd med at vise, hvor dejligt det er at bo og drive virksomhed på Stevns, ved at indsende billeder af livet på Stevns – både om hverdagsøjeblikke, arbejdslivet, bylivet, foreningslivet, sport og natur til info@stevnserhvervsraad.dk. Man kan også bruge hashtagget #komtilstevns på instagram.

Man kan følge kampagnen ’komtilstevns’ på Facebook.

Stevns Kommune har støttet erhvervsrådets kampagne med 200.000 kroner.

Kommentarer