Rødvig

Erhvervsrådet etablerer netværk for leverandører

stevns_erhvervsraad

Stevns Kommune: Leverandørvirksomheder i Stevns får nu en ny mulighed for sammen at udvikle deres forretning og salg

Stevns Erhvervsråd starter endnu et specialiseret netværk op – denne gang for virksomheder, der leverer Business to Business.

Med netværket skaber Stevns Erhvervsråd rum for, at virksomhederne kan møde andre BtB-leverandører og sparre om eksempelvis distribution, salgskanaler, kunderelationer og produktudvikling. Kort sagt; de problemer og udfordringer virksomhederne oplever i det daglige.

– Det er en god mulighed for leverandørvirksomhederne i Stevns, til at skabe samarbejde med hinanden, og derigennem styrke deres leveringskapacitet og måske endda kunne byde ind på større ordrer. Samtidig er netværket også en mulighed for at møde potentielle nye kunder. Netværket skal bidrage til at udvikle leverandørvirksomhedernes forretning, siger erhvervschef Thomas Christensen.

Første møde i det nye netværk er torsdag den 4. september fra klokken 7 til 9 på Rødvig Kro og Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig. På mødet vil der være oplæg om netværkets formål og muligheder ved erhvervschef Thomas Christensen. Konsulent og netværksekspert Henrik Weiergang bidrager med et oplæg om de fordele og det udbytte, der er ved at deltage i et netværk. Første møde er gratis, og alle interesserede leverandørvirksomheder er meget velkomne.

Interesserede kan kontakte kommunikations- og markedsføringskonsulent Nicklas Sandvad på telefon 24 76 40 01 eller e-mail Nicklas@stevnserhvervsraad.dk for nærmere information.

Tilmelding til mødet senest tirsdag den 2. september på billetto.dk.

Kommentarer