Et godt koncept hvor øv bliver til glæde
Debat: I den gamle købstad Store Heddinge har vi mærket krisen lige som alle andre
Indsendt af Bjørn Billstrøm, Junior Foto, Algade 2a, 4660 Store Heddinge – 5650373
Men i den seneste tid er der kommet en sund optimisme hvor iværksættere har spiret med deres tiltag og ideér. Men… fra ide til virkelighed er til en lang vej, især hvis det er en butik man ønsker at prøve kræfter med.
For at gøre den vej kortere eller faktisk til et lille hop, så har virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen formået er binde de løse ender sammen. Dialog med iværksætter og butiksudlejer og masser af gode råd og vejledning lykkedes at fylde efterhånden en del tomme butikker i Store Heddinge.
Flere har lavet det man kalder “pop op” butikker, hvor butiksudlejer og iværksætter simpelthen prøver idéen af på en korttidsaftale, hvor udlejer får fyldt en tom butik imod en gunstig aftale med iværksætteren – typisk 6 måneder.
Virksomhedskonsulenten er blæksprutten der holder kontakten/dialogen til udlejer – iværksætter og myndighederne, samt rådgiver med den brede viden han er inde med.
Det er nu lykkedes at åbne en butik med specialiteter/brugskunst, et værksted med billedkunst samt en butik med kontorforsyning. Et markant fingeraftryk på at iværksætteri skal have en chance og gunstige startmuligheder.
Jeg mener som forretningsdrivende at en så god ide og virksomhedskonsulent skal have en omtale, så også andre kan se; at det kan lade sig gøre at gøre drøm til virkelighed.
Jesper Yde Knudsen er tilknyttet Stevns Erhvervsråd og flere af butikkerne er faktisk en realitet.
Kom til Store Heddinge og se hvordan vi vender kajakken og vi kan følges på facebook.com/StoreHeddinge.
Kommentarer