Store Heddinge

Et langt arbejdsliv gik på pension i dag

Store Heddinge: Tirsdag d. 7. august klokken 14-16 holdt Super Brugsen, Store Heddinge afskedsreception for Marianne.

Det var en glad Marianne der tog imod alle de mennesker der kom forbi for at sige tak for mange års god service.

Gavebordet talte sit tydelige sprog, at mange havde lagt vejen forbi med en blomst eller gave. Marianne var tydeligt bevæget af den store opmærksomhed og tog sig en god snak med alle.

– Jeg har været glad for at være her, sagde Marianne og fortsatte

– Jeg startede i lære i Brugsen i Bjælkerup for 44 år siden, flyttede med her op til Store Heddinge, da butikkerne blev lagt sammen i 1988.

Mange af Mariannes gamle kollegaer kom til receptionen, og det var ikke kun Marianne der nød det, det gjorde kunderne også.

Det var en hyggelig summen over Super Brugsen denne tirsdag. Marianne håber på at hun får lidt mere tid til at se sine gamle kollegaer og venner når hun er gået på pension.

Marianne er den sidste af de “gamle damer” fra Super Brugsen og lige som de andre vil hun helt sikkert også blive savnet af kunderne. Altid venlig, smilende og god service, det er sådan kunderne husker Marianne.

Kommentarer