Store Heddinge

Et strejftog gennem skolehistorien på tirsdag

Skole

Store Heddinge: Stevns Lokalhistoriske Arkiv inviterer til foredragsaften om det stevnske skolevæsen næste tirsdag

Tirsdag den 28. oktober klokken 19.30 inviterer Stevns Lokalhistoriske Arkiv til foredragsaften

på arkivet i Store Heddinge. Foredraget med titlen »Et strejftog gennem skolehistorien – med udblik til det stevnske skolevæsen« afholdes af Knud Rasmussen.

I år er det 200 år siden, at den første skolelov blev underskrevet. I 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der fastslog undervisningspligt for alle danske børn. Lovene – de såkaldte skole-anordninger – indeholdt detaljerede instruktioner om, hvordan skolegangen skulle ordnes i by og på land, hvorledes skolerne skulle indrettes, hvordan lærerne skulle aflønnes og hvad der skulle undervises i.

Der er gratis adgang. Arkivet byder på en forfriskning i pausen.

Aftenen er en optakt til »Arkivernes dag« med temaet ”skolen 200 år” lørdag den 8. november fra klokken 10 til 14.

www.stevnslokalarkiv.dk

 

Foredragsaftenen afholdes tirsdag den 28. oktober klokken 19.30 på arkivet, Egestræde 14, Store Heddinge

 

Kommentarer