Etablering af regnvandsbassiner i Bjælkerup
Store Heddinge: Stevns Forsyning er startet på at etablere to regnvandsbassiner langs Bækken i Bjælkerup
Stevns Forsyning A/S har startet på etableringen af to regnvandsbassiner langs Bækken i Bjælkerup. Bassinerne hænger sammen med den netop gennemførte separatkloakering af Bjælkerup. Separatkloakering vil i fremtiden fjerne store mængder regnvand fra Store Heddinge Renseanlæg. Dette regnvand udledes i stedet direkte til Bækken via omtalte bassiner.
Bassinerne skal sikre, at regnvandet holdes tilbage og forsinkes inden det udledes til Bækken. Arbejdet udføres med udgangspunkt i Stevns Kommunes spildevandsplan 2012-2020.
Arbejdet forventes at vare cirka et år. Der vil forekomme gravearbejde og bortkørsel af jord.
Forsyningens entreprenør etablerer en skurplads i nærheden af renseanlægget. Der etableres desuden et jorddepot for projektet i tilknytning til gravearbejdet.
Information om projektet kan læses på Stevns Forsynings hjemmeside.
Borgere der berøres eller er interesserede i projektet er velkomne til at rette direkte henvendelse til Stevns Forsyning.
Kommentarer