Rødvig

Om få uger fløjter Stevns Friluftsscene til afgang mod Nordpolen

Juleholdet 2017: Fra venstre mod højre ses, bagerste række: Hans, Louise, Mikkel, Niklas, Brian og Jeppe; midterste række: René, Lena, Eva, Lisbeth, Ib og Nenna; forreste række: Sophie, Niklas og Joachim.

Årets juleforestilling hos Stevns Friluftsscene er en helt nyskreven musical, der indeholder en hæsblæsende mordopklaring samt masser af sjov, humor, overraskelser, musik og sang.

Fredag den 8. december klokken 19:30 har Stevns Friluftsscene premiere på den helt nyskrevne musical ’Mord på Nordpolsekspressen’.

De sidste detaljer er ved at være på plads, og holdet glæder sig til at præsentere en hæsblæsende, festlig, humoristisk, (u)hyggelig musical med masser af grin, dejlige karakterer, skøn musik og sang.

Læs også: ’Mord på Nordpolsekspressen’ opføres på Harmonien

Musicalen er skrevet af Sophie Jørgensen og Brian Andersen, der begge medvirker som hhv. instruktør og skuespiller. Derudover byder holdet på velkendte og nyere ansigter af Friluftsscenen, alle klar til at give den max gas. Holdet har øvet med stor entusiasme, glæde og gejst siden august 2017 og ser frem til kulminationen på måneders hårdt arbejde.

Forestillingen spiller i Kulturhuset Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig Stevns følgende to dage:

  • Fredag den 8. december kl. 19:30 inkl. højrebsbuffet
  • Lørdag den 9. december kl. 19:30 inkl. flæskestegsbuffet og ris a la mande

Buffeten serveres i salen fra kl. 17:30, og forestillingen starter kl. 19:30.

Billetter inkl. buffet koster 250 kr. for voksne og 135 kr. for børn op til 14 år. Billetter, der kun gælder til forestillingen, koster 125 kr. for voksne og 60 kr. for børn op til 14 år.

Billetter kan bestilles på www.stevnsfriluftsscene.dk, på e-mail  billetter@stevnsfriluftsscene.dk eller på telefon 26 19 99 57.

Pladser fordeles efter først-til-mølle princippet. Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning fra arrangørens side.

Der opfordres til at man kontakter Nenna Larsen på e-mail billetter@stevnsfriluftsscene.dk eller telefon 26 19 99 57 hvis du/I ønsker at bestille mere end 10 billetter.

Derudover spiller forestillingen søndag d. 10. december til Boestofte Pensionistforenings årlige julearrangement, et arrangement forbeholdt Pensionistforeningens medlemmer. Ønsker du at booke Stevns Friluftsscene til et lignende arrangement, kan du kontakte Friluftsscenen på e-mail kontakt@stevnsfriluftsscene.dk

Man kan læse mere på www.stevnsfriluftsscene.dk og på facebook.

 

Kommentarer