Strøby Egede

Færdselsuheld, Køgevej

Fredag Kl. 13.08 blev politiet via alarm 112 sendt til et færdselsuheld imellem to personbiler. Den ene personbil, blev ført af en 24-årig mand fra Stevns og kørte mod syd.

Den anden blev ført af en 47-årig kvinde fra Solrød, der kørte mod nord. Den 24-årige kørte af ukendte årsager over i den modkørendes vejbane, hvor den påkørte den 47-årige.

Den 24-årige pådrog sig mindre skader på indre organer, og blev kørt til sygehuset.

Den 47-årige sad fastklemt i bilen, og blev indlagt på sygehuset. Der blev hendes tilstand forværret, og hun blev overført til Rigshospitalet. Hendes tilstand er nu stabil.

Der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve af den 24-årige. Den 24-åriges bil blev indbragt til undersøgelse af bilinspektøren, der skal klarlægge om der er tekniske årsager til uheldet.

Kommentarer