Hårlev

Færdselsuheld på Faxevej i Hårlev søndag

Hårlev: En 32-årig mand fra Holmegård måtte søndag eftermiddag en tur på skadestuen efter et færdselsuheld på Faxevej i Hårlev.

Søndag den 14. august klokken 15.01 rykkede politiet og redningspersonale ud til et færdselsuheld med tre bilister involveret på Faxevej i Hårlev.

En 21-årig kvinde fra Køge opdagede for sent, at de forankørende bremsede, hvilket bevirkede, at hun med sin personbil ramte bilen foran ført af en 32-årig mand fra Holmegård. Hans bil blev skubbet fremad og ramte en bil ført af en 72-årig kvinde fra Greve.

Den 32-årige blev indbragt til skadestuen til undersøgelse for diverse knubs efter påkørslen.

De to øvrige parter slap uskadte fra ulykken.

Kommentarer