Store Heddinge

Færdselsuheld med saltspreder på Bjæljerupvej

Søndag morgen kl. 05.46 påkørte en personbil en traktor med saltspreder på.

Begge køretøjer kørte i samme retning, da føreren af bilen, en 23-årig kvinde fra Store-Heddinge, påbegyndte en overhaling af traktoren. I det samme kørte traktoren over vejen for at salte cykelstien og personbilen ramte sneploven, så bilen kørte af vejen og rullede rundt.
Føreren af bilen slap fra uheldet uden alvorlige skader, mens hendes bil blev totalskadet. Føreren af traktoren slap uden skader,  ligesom traktoren. Politiet optog rapport i sagen for at få klarlagt, hvem der har ansvaret for uheldet.

Kommentarer