Falden dragon fra Stevns mindes efter 150 år

Stevns Kommune: Dragon Jens Christensen fra Stevns, der blev dræbt den 22. februar 1864, mindes på lørdag
Lørdag den 22. februar klokken 11 mindes to faldne soldater, der døde ved en fægtning 22. februar 1864 mellem danske forposter og en preussisk patrulje. De to døde, dragon Jens Christensen fra Spjellerup på Stevns og infanterist Hans Hansen fra Kyse ved Næstved blev begravet i forhaven ved Jørgen og Kathrine Finks husmandssted i Bøffelkobbel.
Siden da har der hvert år den 22. februar været afholdt en mindehøjtidelighed for de to faldne soldater ved graven i haven ved Bøffelkobbelhuset.
Mindehøjtideligheden gennemføres af Hjemmeværnet og De Danske Forsvarsbrødre. Hjemmeværnet har overtaget Hærens Sergentskoles forpligtelser vedrørende traditionspleje, og i den forbindelse lægger løjtnant L. Larsen fra Hjemmeværnet kransen fra Hæren. Der lægges kranse og buketter fra Forsvarsbrødrene, Hæren, Sønderborg Kommune og pårørende til de faldne under Anden Slesvigske Krig.Højtideligheden afsluttes med sangen »Slumrer sødt i Slesvigs jord«.
Bøffelkobbelhuset ligger på Amtsvejen til Nybøl vest for Sønderborg.
Ved en fægtning 22. februar 1864 mellem danske forposter og en preussisk patrulje døde dragon Jens Christensen fra Stevns og infanterist Hans Hansen fra Næstved ved Jørgen og Kathrine Finks husmandssted i Bøffelkobbel. De begravede de to soldater i deres forhave. Ægteparret passede gravstedet omhyggeligt til deres død i 1905. Deres ugifte datter født i 1858 passede gravstedet indtil sin død i 1944.
De danske Vaabenbrødre afslørede den 20. maj 1941 en mindetavle for Jørgen og Kathrine Fink, der i 1864 begravede de to danske soldater i deres have.
Huset blev i 1980 købt af De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber og er i dag fredet. Hver 22. februar klokken 11:00 afholdes en lille mindehøjtidlighed ved huset.
Kilde: da.wikiedia.org
Kommentarer