Falsk bankmand fik dankort – Munkehaven, Store-Heddinge – Stevns
Fredag kl. 18.00 anmeldte pårørende til en 91-årig kvinde fra Store-Heddinge, at en falsk bankmand havde fået narret dankortet fra den 91-årige med den undskyldning, at dankortet var udløbet.
Den 91-årige havde omkring kl. ca. 17.30 fået et telefonopkald af en fremmed mand, der havde oplyst at være fra banken Nordea.
Han havde fået den 91-årige overbevist om, at hendes dankort var udløbet.
Manden ville derfor komme straks for at hente dankortet, hvilket skete få minutter efter telefonopkaldet, hvor den 91-årige udleverede sit dankort til en fremmed mand, der blev beskrevet som:
Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: Vindjakke i neutrale farver.
Efterfølgende havde den 91-årige fortalt om hændelsen til sine pårørende, der straks havde fået dankortet spærret i banken, inden dankortet var blevet misbrugt.
Politiet forsøger nu at få identificeret den falske bankmand ud fra signalementet og telefonopkaldet til offeret.
Kommentarer