Familieven har sexmisbrugt to brødre i 5 år
Hårlev: To brødre er blevet sexmisbrugt af en ven af familien i 5 år – siden de var henholdsvis syv og otte år
Et tip til de sociale myndigheder, førte i maj måned til anholdelsen af en 31-årig hjemløs mand: Han er nu blevet tiltalt for gentagne seksuelle overgreb i perioden 2007 til 2012 mod to brødre. Det skriver Dagbladet.
Manden boede på forsorgshjemmet Marskgården i Næstved. Her har politiet fundet både en mobiltelefon og computer, der indeholdt optagelser af nogle af overgrebene.
De seksuelle overgreb er fundet sted på forskellige adresser i Hårlev, Herfølge og Næstved.
Anklagemyndigheden kræver mindst fire års fængsel. Sagen skal for et nævningeting ved retten i Næstved.
Kommentarer