Fedt fysiklokale til Hotherskolen

Hårlev: Byrådet gav i går aftes flere penge til Hotherskolen’s ombygning af faglokaler
Kommunalbestyrelsen har godkendt en tillægsbevilling, så Hotherskolen kan fortsætte deres ombygning af faglokaler. En del af ombygningen indebærer et nyt, fedt fysiklokale.
– Vi havde egentlig sat gang i en ombygningen, men det blev hurtigt klart, at den første løsning ikke var optimal. Derfor sadler vi om i tide, så Hotherskolen får et fantastisk, tidsvarende fysiklokale sammen med andre gode tiltag, fortæller borgmester Poul Arne Nielsen.
Hotherskolen har blandt andet ønsket mulighed for at opdele undervisningen i fysik og kemi i en teoretisk og praktisk del. Den teoretiske del indrettes som et auditorium og den praktiske del, hvor eleverne skal kunne arbejde med forsøg, indrettes som små øer eller arbejdsstationer, hvor eleverne kan arbejde samtidig med, at der er plads til, at læreren kan cirkulere.
Herudover ombygger skolen deres lokale til hjemkundskab samt natur- og tekniklokalet, så der bliver mulighed for at arbejde med forsøg over længerevarende perioder.
Hjemkundskabslokalet ombygges, så det står klar efter sommerferien, mens de resterende opgaver løses i løbet af efteråret.
Kommentarer