Samfund

Feriepartner Møn-Stevns støtter gode oplevelser lokalt

Har du en idé til en god oplevelse i netop dit lokalområde – til glæde for både feriegæster, sommerhusejere og os, der bor her?

Feriepartner Møn-Stevns ønsker at være noget for lokalsamfundet. Derfor har de stiftet Feriepartners Oplevelsespulje. Alle der brænder for deres by eller område, og som vil skabe oplevelser til gavn for feriegæster – og for alle der bor her, kan ansøge oplevelsespuljen om støtte.

Feriepartner Møn-Stevns vil uddele 50.000 kroner i løbet af 2018. På landsplan vil der bliver uddelt over 1 million kroner til projekter, som fremmer gode oplevelser lokalt. En gang om året uddeles Feriepartnerprisen, der hædrer de tre bedste initiativer landet over.

Støttede initiativer kunne for eksempel være etablering af en trampesti, koncerter på torvet, guidede svampeture i efteråret, illustreret folder over gode vandreruter i området osv.

De vigtigste kriterier er, at dit projekt, skal være til gavn for både turister og lokale, at du selv er indstillet på at bidrage til omkostningerne og at du kan redegøre for, hvordan projektet kan videreføres efterfølgende.

Det er underordnet, om du vil udvikle en helt ny oplevelse, videreudvikle og forbedre en eksisterende eller allerede er i gang, men mangler yderligere støtte.

Ansøg Feriepartners Oplevelsespulje inden den 1. marts 2018 og få økonomisk støtte til dit lokale projekt.

Kommentarer