Store Heddinge

Fernisering på Stevns Åben 2017 lørdag

Kulturloftet inviterer til fernisering på Stevns Åben 2017 på lørdag.

Lørdag den 20. maj fra klokken 11.00 til 12.30 er der fernisering på Stevns Åben 2017 på Kulturloftet, Kirketorvet 2, 4660 Store Heddinge.

Stevns Åben er en censureret udstilling for børn og unge i alderen 9 til 18 år, hvor børn og unge får mulighed for at stifte bekendtskab med et professionelt censor-team. De bedste værker præmieres.

– Vi håber på den måde at kunne anspore de unge til seriøst at arbejde videre med at udtrykke sig kunstnerisk, oplyser Hans Jørgen Lund Jensen, der er formand for bestyrelsen for Kulturloftet.

Der venter en meget spændende udstilling. De værker, som er blevet godkendt af censorerne vil være udstillet indtil den 17. juni.

Man kan deltage med et maleri, tegning, skulptur eller anden form for kunst, bare man selv har lavet det.

Man kan læse mere om arrangementet på www.kulturloftet.dk.

Kommentarer