Kultur

Fernisering på udstilling på Kulturloftet

Foto: Elisabeth Bergsøe.

Kulturloftets næste udstilling er en separatudstilling med Elisabeth Bergsøe.

Se udstillingen i galleriet på 1. sal over Stevns bibliotek på Kirketorvet 2 i Store Heddinge.

Udstillingen åbnes med fernisering lørdag den 21. august 2021 kl. 11.00 hvor kunstneren vil være til stede.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid indtil den 18. september 2021.

Man. 14.00 – 17.30

Tors. 14.00 – 18.00

Tirs. og fre. 10.00 – 16.00

Lør. 10.00 – 13.00

Præsentation

Elisabeth Bergsøe er født i 1953 i København.

Hun har følgende uddannelse:

1972-76 Kunstakademiet i København

1972-73 Forskolen ved Knud Nielsen

1973-76 Billedhuggerskolerne ved Erling Frederiksen og Svend Wiig Hansen. Grafisk skole ved Dan Sterup-Hansen.

  • 1977-78 Undervisning i fotografi på Kunstpædagogisk skole ved Helge Bertram.
  • Hun var medlem af Akademiet 2008-2020
  • Medlem af Sammenslutningen Corner siden 1993.
  • Repræsenterede sammenslutningen Corner i Sammenslutningernes Samråd 2018-2019.
  • Kvindelige Kunstneres Samfund siden 1984 og Billedkunstnernes Forbund siden 1995.

Elisabeth Bergsøe har modtaget en række legater og udmærkelser og har udstillet over det meste af Danmark siden sin debut i 1981.

Elisabeth Bergsøe finder, at arbejdet med billederne, pastel, tryk, maleri, tegning og collage går ud på med det ordløse billedkunstneriske sprog at viderebringe enhver oplevelse livet byder på.

Optagethed af det sete, poetiske farvesammensætninger på himlen, fascinerende rumlige forløb ved broer og veje, der i yderste konsekvens viser vores eksistens i verdensrummet, konturer af mørke bygninger og træer i skærende modlys – listen er uendelig, pludselig ses den ventende oplevelse.

Inspirationen opstår og begrunder værkets følelsesmæssige udtryk ved hjælp af synsindtrykkenes bearbejdning.

På ferniseringsdagen og evt. på andre aftalte tidspunkter fortæller Elisabeth Bergsøe om tilblivelsen af udstillingens billeder.

Kommentarer