Store Heddinge

Festgudstjeneste i Holtug Kirke søndag

holtug_kirke

Holtug: Godsejer Peter Henrik Tesdorpf fra Gjorslev vil spille på horn under indvielsen af Martin A. Hansens bænk søndag

Søndag den 22. juni klokken 10.00 indbyder menighedsrådet for Magleby, Stevns og Holtug sogn til festgudstjeneste i anledning af indvielsen af Martin A. Hansens bænk. Jesper Jørgensen spiller under gudstjenesten.

Bænken er opsat i forbindelse med projektet ”Digter og landskab – Martin A. Hansen på Stevns”. Åbningen af digterruten sker på Martin A. Hansens 105 års fødselsdag den 20. august.

Arrangementet får også besøg af Kirsten Føns fra naturcenteret, som kommer med hammer og mejsel, så vi kan forsøge os med runer på sten.

Alfred Martin Jens Hansen (20. august 1909 – 27. juni 1955) blev født i en meget troende husmandsfamilie i Strøby på Stevns og blev uddannet som lærer på Haslev Seminarium. Hans far var husmand, mens hans mor kom fra endnu ringere kår. Hansen mente selv, at han fra sin far fik sin tilknytning til jorden, og fra sin mor evnen til at fortælle.

Kilde: Wikipedia

Kommentarer