Store Heddinge

Festgudstjeneste i Sankt Katharina kirke tirsdag aften

Alle sogne i Stevns kommune afholder fælles festgudstjeneste i Sankt Katharina kirke i Store Heddinge, for at fejre Reformationsjubilæet.

Tirsdag den 31. oktober klokken 19.00 er der festgudstjeneste i Sankt Katharina kirke, Store Heddinge i anledning af, at det netop den 31. oktober i år er 500 år siden, at munken Martin Luther slog sine 95 teser op på slotskirkedøren i Wittenberg og med den begivenhed satte Reformationen i gang. Dette fejres med en stor festgudstjeneste.

Gudstjenesten vil være præget af citater af Luther og tekster fra Biblen som Luther lod sig inspirere af – ligesom der vil være stor vægt på musikken og fællessangen – noget, der lå Luther meget på sinde.

Ud over at alle præster og mange medarbejdere ved kirkerne medvirker, vil også alle menighedsråd samt Sankt Katharina Kantori, dirigent Charlotte Muus Mogensen, Sommerkoret, dirigent Birte Rasmussen, Lille Heddinge, Højerup, Havnelev-koret, dirigent Jesper Lorck og konfirmanderne medvirke til at gøre gudstjenesten festlig og højtidelig.

Prædikant ved gudstjenesten er sognepræst Ingrid Salinas og organist Charlotte Muus Mogensen vil sidde ved orglet.

Efter gudstjenesten vil der være et let traktement.

Alle er velkommen!

Kommentarer