Fik bilen beslaglagt
Onsdag kl. 00.53 standsede en patrulje en personbil på Stevnsvej i Strøby Egede, for at lave en rutinemæssig kontrol.
Føreren af bilen, en 21-årig mand uden fast bopæl i Glostrup, havde ikke erhvervet et kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
Manden havde kørt uden kørekort flere end tre gange inden for de seneste tre år, så politiet kunne beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Sagen vil senere blive afgjort ved et retsmøde.
Kommentarer