Hårlev

Fire indbrud i Hårlev i weekeenden

indbrud_2

Hårlev: I løbet af weekenden har der været fire indbrud i private hjem i Hårlev. Alle fire huse er blevet gennerodet.

Mellem torsdag den 23. april klokken 11:00 og søndag klokken 12:00 har der været et indbrud på Egevej i Hårlev. Et vindue er blevet brudt op og de ubudne gæster har været rundt i hele huset og åbnet skabe og skuffer. De har forladt huset gennem terrassedøren. Der er blevet stjålet 1500 kroner i sedler og receptpligtig medicin.

Mellem fredag klokken 17:00 og søndag klokken 11:30 har der også været indbrud i et andet hus på Egevej. Her er et køkkenvindue opbrudt. Alle skuffer og skabe er blevet gennemrodet. Huset er forladt igen via en havedør. Der er ingen oversigt over tyvekosterne.

Mellem lørdag klokken 09:30 og søndag klokken 16:00 har der været indbrud i et hus på Venøvej i Hårlev. De ukendte gerningsmænd er kommet in i huset ved at ”afliste” en rude i en vestvendt terrassedør. De har gennemrodet alle rum i huset. Der er stjålet smykker og kontanter.

Mellem lørdag klokken 12:00 og søndag klokken 15:30 har der været indbrud i et rækkehus på Nordmarken i Hårlev. Her er der opbrudt et vestvendt vindue til stue. Hele huset er blevet gennemrodet. Huset er forladt igen via en østvendt terrassedør. Der er stjålet nogle smykker.

Kommentarer