Store Heddinge

Fire nye partnere med verdensarven

På verdensarvsdagen i Tinghuset blev fire nye verdensarvspartnere præsenteret og fik overrakt det skilt, de må sætte op og deres bevis på at være partner.

Da partnerprogrammet i 2016 blev lanceret, blev en forsamling af meget forskellige virksomheder, kunstnere og organisationer partnere med Stevns Klint verdensarv. Det var en stor fornøjelse at starte samarbejdet op, hvor både partnerne og deres produkter og services samt fortællingen om verdensarven skulle fortælles og brandes bredere.

Nu er flokken udvidet med fire nye partnere, så partnerprogrammet nu tæller 32.

Forudsætningen for at kunne søge om partnerskab er, at man har et produkt eller en ydelse, som har tilknytning til Stevns Klint, og produkt eller ydelse skal være af særlig høj kvalitet.
Ansøgningerne bliver vurderet af Partnerskabsudvalget under Verdensarv Stevns.

Det var på verdensarvsdagen i Tinghuset den 30. juni at Skelbæk Friskole, Ragnhilds Minde Bed&Breakfast, Stevnsbladet og Danish Water Taxi, de nye partnere, blev præsenteret og fik overrakt det skilt, de må sætte op og deres bevis på at være partner.

FAKTA om Stevns Klint verdensarv partnerprogram

Det er et gensidigt forpligtende samarbejde, der både brander de stevnske verdensarvsprodukter og sikrer at verdensarvens hovedfortælling om det dramatiske kapitel i jordens historie når bredt ud.

Samtidig får lokale erhvervsdrivende mulighed for at profilere deres verdensarvsprodukter og –ydelser. Det betyder at fx fødevarer, overnatningssteder og events fremover kan få et fælles label, der både garanterer for høj kvalitet og lokal forankring.

Alle partnere bliver løbende uddannet i Stevns Klints historie og klinten som verdensarv, så de kan fortælle gæster og kunder mere om det sted de besøger. De kan også fortælle, hvor man selv kan finde endnu mere viden eller guide folk til andre partnere og særlige oplevelser.

Partnere kan være for eksempel turistvirksomheder, kunstnere, fødevareproducenter og uddannelsesinstitutioner.

Partnere:

OPLEVELSER

BUTIKKER

SPISESTEDER

OVERNATNING

KUNST & EVENTS

SKOLER & INSTITUTIONER

FORMIDLING OG MEDIA

FØDEVAREPRODUCENTER

PRODUKTER

TRANSPORT

ANDET

Kommentarer