Hårlev

Fire unge anholdt ved Hårlev i nat

Hårlev: Fire unge i en personbil med stjålne nummerplader blev natten til i dag, tirsdag, anholdt i Hårlev

Klokken 01.10 natten til i dag, tirsdag den 29. maj standsede politiet en personbil med stjålne nummerplader i Hårlev. Føreren af bilen, en 18-årig mand fra Hårlev, stak af, men en hundepatrulje fik ham hurtigt opsporet, han blev anholdt og modtog efterfølgende skadestuebehandling for bidsår.

Der var yderligere tre personer i bilen, en 16-årig pige fra Faxe Ladeplads, en 15-årig dreng fra Hårlev og en 18-årig mand fra Hårlev. De blev alle tre anholdt men er efter endt afhøring løsladt igen.

Kommentarer