Firma fra Herfølge overtager dagrenovationen

Stevns Kommune: Firmaet RenoNorden blev torsdag aften valgt som kommunens nye renovatør
Kommunalbestyrelsen valgte torsdag aften at firmaet RenoNorden fra Herfølge skal varetage dagrenovationen fra den 1. maj 2014 og fire år frem.
RenoNordens tilbud var på 29,1 millioner kroner eller lidt over en million billigere end det næstdyreste tilbud. Tilbuddene er vægtet med 60 procent på pris og 40 procent på service og kvalitet. Kun et firma blev vurderet højere med hensyn til kvalitet og service, og det firma var over 5 millioner kroner dyrere.
Den nuværende affaldsordning fortsætter uændret i de kommende 4 år. Dog skal der fremover indsamles småt elektronik i en pose på låget af affaldsbeholderne, på samme måde som med batterier. Desuden skal hver enkelt beholdertømning registreres elektronisk.
Firmaet RenoNorden A/S, Danmark etablerede sig den 1. januar 2010, ved overtagelsen af Divisionen for Husholdningsaffald i Renoflex-Gruppen A/S.
Kilde: renonorden.dk
Kommentarer