Fiskerihavnen overtager driften af lystbådehavnen
Den privatejede Rødvig Fiskerihavn skal overtage driften af den kommunale Rødvig Lystbådehavn.
Stevns Kommune har aftalt med Rødvig Fiskerihavn, at de skal overtage driften af kommunens lystbådehavn inklusive havnefogedfunktionen fra den 1. januar. Det skriver Dagbladet.
Personalet hos den privatejede fiskerihavn vil dog allerede fra den 1. juli står for opkrævningen af pladsleje i lystbådehavnen. Samtidigt overtager de rengøringen af bade- og toiletfaciliteter.
Fiskerihavnen overtager i den forbindelse alle indtægter på lystbådehavnen, også indtægterne fra fastliggerne. Til gengæld kan kommunen spare næsten 400.000 kroner om året i løn til en havnefoged, ved at overlade driften af den kommunale del af havn til Rødvig Fiskerihavn
Stevns Kommune står dog stadig for fastsættelse af pladslejen samt for den overordnede vedligeholdelse af lystbådehavn.
Gæstesejlerne i lystbådehavnen skal indtil videre betale for havnegebyret i automaten i fiskerihavnen. Men planen er at placere en automat mere centralt på havneområdet.
Stevns Turistforening, der hidtil har stået for driften af lystbådehavnen, opsagde deres aftale med kommunen per 31. december 2016.
Kommentarer