Fiskerkone fra Gl. Strand besøger Strøby

Strøby Egede: Ældresagen Vallø inviterer alle til et spændende foredrag med den sidste fiskekone på Gl. Strand, Doris Marx
Doris Marx vil fortælle den interessante historie om Fiskekonerne på Gl.Strand. Efter 44 år som fiskekone, blev hun den sidste af de såkaldte ’skovserkoner’.
Doris Marx åbnede sin lille fiskebod på Gl. strand, til nytår 1963, som 18-årig. Da var der kun fem tilbage og de var alle ældre, derfor var hun de sidste mange år, indtil hun som 62-årig stoppede i 2008, Gl. Strands eneste fiskekone.
’Skovserkonerne’ kunne kendes på deres karakteristiske hvide hovedbeklædning, som om vinteren blev trukket godt ned om hovedet, mens kjolen blev stoppet ud med aviser for at isolere. Frem til 1900-tallet havde de gået fra Skovshoved nord fra København med fiskebundterne på nakken for at sælge de fisk, deres mænd havde fanget. Senere blev fiskene købt fra Gasværkshavnen, men navnet ’skovserkone’ hang ved.
Entré inklusive foredrag, kaffe og kage koster 30 kroner.
Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig.
Foredraget finder sted tirsdag den 16. oktober fra klokken 14.00 til cirka 16.30 i Klub Aktiv, Lodbjerggårdsvej 10, Strøby
Foto: Karsten Bundgaard
Kommentarer