Store Heddinge

Flemming Petersen gæster Stevns Lokal Radio

Store Heddinge: Byrådsmedlem Flemming Petersen (V) er på fredag den 26. april gæst i programmet Spørg Kommunen

Fredag den 26. april er det byrådsmedlem Flemming Petersen fra Venstre der er gæsten i radioprogrammet ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokal Radio mellem klokken 17.30 og 18.30.

Traditionen tro vil gæsten både spille nogle af sine favoritmelodier, komme med nogle politiske betragtninger samt svare på lytternes spørgsmål.

Lyttere der har spørgsmål til Poul Arne Nielsen kan ringe på Stevns Lokal Radio’s studietelefon 5650 3422

Stevns Lokal Radio, der sender på 107.8 FM, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender fra Store Heddinge på Stevns. Senderadius er ca. 10 kilometer. Arbejdet varetages af omkring 20 frivillige, ulønnede medarbejdere. SLR sendte første gang torsdag den 1. september 1983.

Radioprogrammet ”Spørg Kommunen” med Flemming Petersen sendes fredag den 26. april mellem klokken 17.30 og 18.30 på Stevns Lokalradio på 107,8 FM

Kommentarer