Flemming Petersen genopstiller til næste valg

Enderslev/Hårlev: Flemming Petersen (V) melder nu ud at han ønsker at stille op for Venstre ved næste kommunevalg.
I begyndelsen af december måned sidste år valgte Flemming Pedersen (V) at ansøge kommunalbestyrelsen om at få tilladelse til at nedlægge sit mandat. Det kræver en særlig begrundelse før man kan få lov at træde ud i midt i en valgperiode, for eksempel dårligt helbred, fraflytning fra kommunen eller hensynet til sin arbejdsplads.
Flemming Pedersens udtræden var begrundet i ønsket om mere tid til at passe sin virksomhed DMG (Dansk Motor Genbrug), Autoværkstedet i Enderslev på Holtelandsvej 1 i Enderslev.
De politiske kolleger gav Flemming Pedersen den ønskede tilladelse og Inge Milbrat overtog hans plads per den 1. januar.
Læs også: Inge Milbrat vender tilbage til kommunalbestyrelsen
Flemming Pedersens beslutning faldt få dage efter at Bjarne Østergaard Rasmussen, der er formand for kommunens natur- og fritidsudvalg, blev smidt ud af Venstre’s kommunalbestyrelsesgruppe. Derefter valgt Flemming Petersen, der var formand for Plan- og Teknikudvalget at forlade Venstre i protest og snart efter nedlagde han sit mandat efter 10 år i kommunalbestyrelsen.
Læs også: Venstre har mistet to udvalgsformænd
Men Flemming Petersen er ikke færdig med politik. Han melder nu ud at han ønsker at stille op for Venstre ved næste kommunevalg. Det skriver Dagbladet.
– Jeg er ikke træt af politik og vil gerne ind at gøre en forskel. Og da jeg mener, at jeg med min erfaring har noget at byde på, finder jeg det rigtigst allerede nu at meddele, at jeg stiller op. Jeg vil gerne ind og kæmpe for de værdier, som jeg kender Venstre for – med højt til loftet og frihed for den enkelte til at fremføre sine synspunkter, siger Flemming Petersen til Dagbladet. Han har siden nytår igen været fuldgyldigt medlem af Venstre.
Flemming Petersen repræsenterer i øvrigt fotsat Stevns i Fredningsnævnet for Østsjælland. Han har repræsenteret Stevns i Fredningsnævnet i 10 år og ønskede at beholde pladsen. Kommunen har, efter en forespørgsel til Kommunernes Landsforenings juridiske afdeling, besluttet at Flemming Petersen har ret til medlemskabet. Han kommer dermed efter alt at dømme til at behandle fredningsforslaget for Stevns Klint.
Kommentarer