Strøby Egede

Flere busafgange mellem Strøby Egede og Køge

movia_bus

Strøby Egede: Beboerne i Strøby Egede, Store Tårnby og Valløby, se frem til en opgradering af busservicen.

På et borgermøde tirsdag den 12. maj præsenterede Plan – og Teknikudvalget et udkast til en ny plan for den kollektive bustrafik.

Hvis oplægget fra Plan- og Teknikudvalget bliver vedtaget kan beboerne i Strøby Egede, Store Tårnby og Valløby, se frem til en opgradering af busservicen, med i alt tre afgange i timen i dagtimerne mellem Strøby Egede og Køge. Udkastet blev præsenteret af udvalgsformand Flemming Petersen (V) og Steen S. Hansen (S).

Udvalget har blandt andet foreslået at der oprettes en ny rute 251 mellem Store Heddinge og Køge, med en afgang i timen. Derudover foreslår udvalget at de to ruter 108 og 109 i Strøby Egede fremover skal køre på skift hver halve time i dagtimerne samt hver time aften og weekend. Desuden bliver sidste afgang fra Køge fremover omkring midnat, så man kan nå hjem fra en tur til København.

– Vi vil gerne udnytte resurserne bedst muligt, og det gør vi ved at satse på mere bustrafik i de områder, der ikke har togtrafik i forvejen. Derfor lægger vi ruterne andre steder end langs Østbanens spor, forklarede Flemming Petersen. Det skriver Dagbladet.

– Dermed får Strøby Egede samme service, som Rødvig og Store Heddinge i dag har med toget. Det er rimeligt for de 4500 mennesker, der bor i området omkring Strøby Egede og Strøby, sagde Steen S. Hansen.

Den nye busplan kan dog først træde i kraft i august 2016. Planen skal først i offentlig høring og dernæst godkendes politisk godkendes. Derefter skal de foreslåede ruter sendes i udbud.

Kommentarer