Flere tons kalk faldt ned på stranden i Kirkevigen
Højerup: Flere turister var vidner til et klinte-skred i Kirkevigen tirsdag eftermiddag.
Tirsdag den 30. juni omkring klokken 13.30 løsnede en bid af Stevns Klint sig og faldt ned på stranden i kirkevigen. Til alt held var der ingen turister på stenstranden, da klintestykket på flere tons faldt ned. Det skriver Dagbladet.
Flere turister var vidner til klinteskreddet, deriblandt Dorthe Pedersen og Svend Rytter fra Djursland. De fortæller at de hørte et kæmpe brag, da et stykke af klinten løsrev sig og faldt ned på stranden, lige for øjnene af dem.
– Jeg stod og fotograferede min mand her oppe på Klinten, da vi pludselig hører et kæmpe brag. Det var ikke bare et brag, det gav os virkeligt et chok, siger Dorthe Pedersen til Dagbladet.
Kommentarer