Flot dronespot fra Stevns Klint – og TV ØST
TV Øst vil gerne dele deres spot fra Stevns Klint med Højerup Gamle Kirke med vores læsere. Det er filmet en smuk sommerdag 1. juni 2017 med tilladelse fra Selskabet Højerup.
TV ØST har netop startet en kampagne, der med 2 nye spot hver 14. dag i de kommende måneder, skal være med til at vise nogle af de mange smukke, interessante, vigtige og forskellige steder i det område, som regionen dækker. Alle spot er filmet med drone og giver derfor et nyt kig på både kendte og ukendte steder – fra luften. Disse kan både være underholdning, natur, kultur, industri og andre steder, der på en eller anden måde indvirker på vores hverdag eller kan give os gode oplevelser.
I den forbindelse vil TV Øst gerne dele deres spot fra Stevns Klint med Højerup Gamle Kirke med vores læsere. Det er filmet med en drone en smuk sommerdag 1. juni 2017 med tilladelse fra Selskabet Højerup.
Klintens erosion er fortsat gennem flere hundrede år, og bed sig så meget ind på kirken, at man i 1920 lukkede den, fordi man frygtede, at den ville styrte i havet. Den er nu forhåbentligt sikret med beton mod vandet.
Stevns Klint er blevet optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, fordi et dramatisk kapitel i Jordens historie gemmer sig i klinten. Et ganske tyndt lag af Fiskeler fortæller historien om, hvordan dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden.
Hvad er det bedste ved Stevns, synes du? ?Mange vil nok pege på det fantastiske syn her, hvor Højerup Gamle Kirke troner over den fantastiske klint ?
Posted by TV ØST on Montag, 19. Februar 2018
Kommentarer