Store Heddinge

Fodens Dag hos Store Heddinge Fodklinik


Store Heddinge: I morgen, torsdag afholdes der Fodens Dag hos Store Heddinge Fodklinik i Østergade

Fodens Dag er et landsdækkende arrangement, hvor de statsautoriserede fodterapeuter sætter et ekstra fokus på danskernes fodsundhed ved blandt andet at tilbyde et gratis fodtjek.

– På torsdag fra klokken 14 tilbyder vi blandt andet en gå-, fod- eller løbeanalyse, hvor vi filmer gang/løb på vores gå-/løbebånd, hvorefter vi analysere det på computeren. Ved at gå forkert på sine fødder kan man ødelægge alt fra knæ, lænd til spændinger i nakke og skuldre, fortæller statsautoriserede fodterapeut Mai Bomark til Stevns.nu og fortsætter:

– Vi bruger vores podobarskop, hvor vi måler fodens belastning. Mai stiller sig op på maskinen og demonstrere, hvordan maskinen virker, og siger:

– En fod kan for eksempel have det man kalder forfods platfod eller måske have nedsunket svang eller hulfod med mere, det handler om hvilken vej foden vælter og det kan indlæg rette op på og få foden i en neutral position.

Ved siden af står en ”feet print” maskine, hvori der er en blød pude. Man stiller sig op i maskinen ovenpå puden og så laver man et aftryk/print af foden, som man kan lave indlæg ud fra.

– Vi laver alt selv. Vi vil gerne stå ved, at vi er håndværkere, siger Mai stolt og med et dejligt smil.

På torsdag kan man få sit blodsukker målt af Lotte Rasmussen og tilmelding er ikke nødvendig.

Anne Grethe fra Mediq Danmark tilbyder at screene folks venefunktion også kaldet en LRR måling, hvor man tjekker kredsløbet.

– Der er 14 der har tilmeldt sig, så dette tilbud er desværre udsolgt, men vi har arrangeret en ny dato som bliver onsdag den 17. oktober, hvor man kan bestille tid til at få lavet den samme måling, siger Mai Bomark og slutter af:

– Isabelle, Mette og jeg glæder os til at invitere folk indenfor til en god snak, en analyse eller gode råd.

Fodens Dag afholdes i morgen torsdag den 20. september fra klokken 14 til 18 hos Store Heddinge Fodklinik, Østergade 4C, Store Heddinge.

Kommentarer