Fodspor i sne ved klintekant
Kl. 13.40 fik politiet en henvendelse fra en 29-årig kvinde, der kunne se nogle fodspor i sneen ud til klintekanten ud for Telestien.
Der var ingen spor retur, hvorfor anmelderen frygtede, at nogen kunne befinde sig i hjælpeløs tilstand neden for klintekanten.
Politiet iværksatte sammen med det lokale redningsberedskab en undersøgelse på stedet, idet en brandmand blev hejst ned ad klinten for at lede efter nogen i nød. Samtidig havde det lokale redningsberedskab sat en båd i vandet for at søge efter nogen i nød fra vandsiden. Resultatet af begge indsatser var, at ingen nødstedte personer blev fundet, hvorfor indsatsen blev afsluttet kl. ca. 16.00.
Kommentarer